Besøg også randers.dk

Pædagogiske læreplaner

Vi tilrettelægger vores pædagogiske arbejde i hverdagen ud fra seks forskellige læreplanstemaer.

Den pædagogiske læreplan for Dagtilbud Sydøst er udarbejdet i et samarbejde mellem det pædagogiske personale og ledelsen.

Den pædagogiske læreplan er et udtryk for den pædagogiske tilgang, og praksis vi har, men den er samtidigt et ledelsesredskab som fastholder den standard, som vi ønsker at tilbyde. Læreplanen er derfor et udgangspunkt for den fortsatte udvikling, i et samspil med, det pædagogiske landskab omkring os. Derfor betragter vi læreplanen som et dynamisk dokument, som er til diskussion og revidering i takt med f.eks. ny forskning, ny erfaring, ændret praksis eller vilkår.

De pædagogiske læreplaner skal være med til at udvikle børn, der føler sig som hele børn med mange stærke sider. Børn, der er i stand til at tage vare på sig selv, på andre og som kan tage del i sociale sammenhænge. Børn som er klar til, deltagende og som har lyst til at lære.

Dagtilbud Sydøst er beliggende i Randers Kommune og består af 9 forskellige afdelinger, som er fordelt på 9 adresser. Afdelingerne er placeret syd for Gudenåen, fra Vorup til Assentoft. Vi er organiseret med en dagtilbudsleder og 5 pædagogiske ledere.

De kombinerede afdelinger, som indeholder både vuggestuer og børnehaver kaldes for børnehuse. De afdelinger, som kun har 3-6-årige kaldes børnehaver, og de afdelinger som kun har 0-3-årige, kaldes vuggestuer.

Generelt er børnene opdelt i grupper, som tilgodeser deres alder og udviklingstrin, samt behov for særlige pædagogiske indsatser. Disse grupper kan variere meget i størrelse, både i forhold til hvert enkelt barn og i forhold til planlægning og strukturering. Afdelingerne har forskellige fysiske rammer, hvilket læringsmiljøerne afspejler.

Vores tilgang til det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en relationel og anerkendende tilgang, et pædagogisk koncept ved navn ICDP (International Child Development Program). Alle vores pædagoger, og en del af pædagogmedhjælperne er uddannede i systemet, og vi sender løbende nyt personale på kursus.

Vi arbejder med at styrke vores forældresamarbejde gennem daglig dialog og systematiske samtaler, som bl.a. er beskrevet i den samarbejdsaftale, der er udarbejdet af dagtilbuddets forældrebestyrelse. Her er forældreinvolvering og tidlig indsats nøglebegreber.

I alle vores afdelinger, med undtagelse af Børnehaven Svalebo i Assentoft, tilbydes der forældrebetalt frokostordning til alle børn. Vi har fokus på økologi, madmod og madkultur gennem arbejdet med det Økologiske Spisemærke og Måltidsmærket.

Det fælles pædagogiske grundlag

Børnesyn

Alle livets faser har en værdi i sig selv, også barndommen. Det er ikke blot en forberedelse til resten af livet. I børnelivet skal der være plads, samt tid og ro til at være sig selv, og at være barn.

Udgangspunktet er, at alle børn trives og udvikler sig, når de har passende udfordringer, nærmere beskrevet som NUZO (Zonen for nærmeste udvikling). Børn har, ligesom voksne, brug for at blive anerkendt for deres kompetencer, respekteret for deres selvbestemmelse, samt at opleve sig selv som bidragende ind i det sociale fællesskab. Dette imødekommer vi, med en pædagogisk tilgang med udgangspunkt i ICDP, som rummer anerkendelse, respekt og konstruktiv kommunikation, mellem barn og voksen.

Hvordan kommer det grundlæggende børnesyn til udtryk hos os?

I Dagtilbud Sydøst arbejder vi ud fra et anerkendende børnesyn, hvor vores udgangspunkt er, at børn gør det bedste de kan, og hvis de ikke kan, må vi hjælpe og guide. Den trygge relation er derfor afgørende for, at vi kan arbejde anerkendende, med fokus på barnets ressourcer og potentialer.

Vi arbejder værdsættende og anerkendende, idet vi med udgangspunkt i det enkelte barns egne forudsætninger, tager ansvaret for barnets udvikling og dets udvikling, som en konstruktiv del af børnefællesskabet.

Vores børnesyn tager derfor afsæt i en balance mellem barn og fællesskab, samt med fokus på, at de har gensidig indvirkning på hinanden. Vores børnesyn tager også udgangspunkt i, at den aktuelle børnegruppe har indflydelse på vores pædagogiske praksis, og at de dermed er med-skabere af deres eget læringsmiljø.

Sammenhænge

Barnet oplever mange overgange i sine første leveår. Både de store overgange, når barnet begynder i dagtilbud og senere i skole, og de mindre, daglige overgange, når barnet f.eks. bliver afleveret om morgenen. I alle typer af overgange er det vigtigt, at det pædagogiske personale og forældre samarbejder om at skabe en oplevelse af sammenhæng, tryghed og trivsel hos barnet.

Fælles mål og principper i arbejdet med at skabe sammenhæng og kontinuitet

I Randers kommunes dagpleje, dagtilbud og skoler er der udarbejdet fælles mål og principper for at skabe de bedst mulig sammenhæng for barnet i overgangen fra hjem til dagpleje/vuggestue, til børnehave og til skole:

Fælles mål
  • Indsatsen skabes i sammenhæng med hjemmet.
  • Indsatsen skaber en sammenhæng mellem det, der arbejdes med på tværs af dagtilbud.
  • Indsatsen understøtter, at alle børn er en del af lærende fællesskaber. Herunder børn i udsatte positioner eller med behov for en særligt tilrettelagt indsats.
  • Indsatsen sikrer at børneperspektivet inddrages.
  • Indsatsen sikrer at forældreperspektivet inddrages.
Fælles principper
  • Alle dagtilbud anvender den fælles model omkring overlevering med henblik på at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets liv sammen med familien.
  • Der tages afsæt i et ressourcesyn samt et blik for de udfordringer børn kan være i.
  • Alle dagtilbud er forpligtede til at udarbejde systematikker omkring opstart og overgange, som sikrer, at der sker forventningsafstemninger mellem personale i dagtilbud og familier før opstart i dagtilbuddet.
  • Ledelsen har ansvar for at samarbejde med lederkollegaer samt for rammesætning og understøttelse af medarbejdernes arbejde med at skabe sammenhæng.
  • Medarbejderne har ansvar for at arbejde med afsæt i rammesætningen omkring alle børn og familier.
  • Det er altid afgivende institution/dagpleje, der har ansvar for, at der sker en overlevering.
  • Alle børn og familier tilbydes besøg i dagtilbud før opstart. Besøgene kan både være med familien eller den afgivende dagpleje/vuggestue. Ved opstartssamtaler med familier tages der højde for oplysningspligten og samtykke (se nedenstående).
  • Sundhedsplejen tager, med samtykke fra familien, kontakt til dagtilbuddet, hvis det vurderes, at barnet og familien har gavn af, af et samarbejde mellem sundhedspleje, familie og dagtilbud.
  • Afgivende dagtilbud tager kontakt til modtagende dagtilbud og er tovholdere på aktiviteter i forbindelse med overlevering.

Fra hjemmet til dagtilbud

Overgangen fra hjem til dagtilbud markerer et nyt kapitel for barnet. Barnet går fra at være i hjemmet og blive passet i familien til at begynde i et dagtilbud - i nye rammer og med nye voksne og børn. Det er afgørende at dagtilbud og forældre i et velorganiseret samarbejde sikrer, at overgangen er så tryg som mulig.

I forbindelse med opstart i dagtilbud Sydøst sendes velkomstmateriale til forældre og forældre og barn inviteres på besøg i afdelingen inden opstart. Under besøget holdes en velkomstsamtale med særlig fokus på overgangen fra hjem til vuggestue, det kommende samarbejde og for at byde barn og forældre en tryg start. Dagtilbudsbestyrelsen har udarbejdet en samarbejdsaftale, som er den del af det udsendte velkomstmateriale.

Fra vuggestue til børnehave

Overgangen fra vuggestue til børnehaven markerer endnu et skift for barnet. Fra at være barn i et mindre børnefællesskab til at være en del af en større børnegruppe og nye voksenrelationer. Der stilles nye forventninger til barnet, og derfor handler overgangen fra vuggestue til børnehave om at gøre barnet klar til at kunne deltage og mestre børnehavens nye forventninger. Der afholdes en overgangssamtale med forældre, vuggestuepædagog og kommende børnehavepædagog for at sikre, at alle informationer om barnet videregives børnehavepersonalet. Til samtalen anvendes overleveringsskema - udfyldt af personale og kendt og underskrevet af forældre. Tryghed, omsorg og trivsel har høj prioritet hos os i alle overgange.

Fra dagtilbud til skole

I Randers kommune overflyttes alle børn fra børnehave til SFO/fritidshjem den 1/3 eller 1/4 det år barnet starter i skole. Dagtilbud og skoler etablerer et tæt samarbejde omkring læring, trivsel, udvikling og dannelse for det kommende skolebarn og skaber via et tæt og forpligtende samarbejde gode betingelser for en tryg og god skolestart. Barnet skal møde skolen med tryghed og skal støttes i at håndtere udfordringer og nye situationer, hvor meget er nyt og ukendt.

Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud Sydøst understøtter barnet i at udvikle sociale kompetencer, troen på egne evner, nysgerrighed, mod til at forsøge, evnen til at bidrage i fællesskaber samt lære- og virkelyst m.m. Barnets sproglige udvikling understøttes, så barnet kan udtrykke sig og kommunikere alderssvarende ved skolestart. Det skoleforberedende arbejde i vores førskolegrupper handler i høj grad om at stimulere udviklingen af et fundament, så barnet kan møde det nye, fordybe sig, sprogligt interagere, være vedholdende, indgå i børnefællesskaber og tage initiativ til at indgå i relationer. Barnet understøttes i at være bedst muligt klædt på til at begynde i skole og opleve en tryg overgang fra dagtilbud til skole.

Børneperspektivet er i centrum for at sikre kontinuitet og sammenhænge. Det betyder, at vi har personale, som følger barnet i hele børnehavetiden fra barnet er 3,4 og 5 år og helt ind i indskolingen. Dette skal sikre, at viden om barnet ikke går tabt, og at kendskab og samarbejde mellem personale og forældre bevares af hensyn til barnets trivsel, udvikling læring og dannelse. Personale, som vender tilbage fra førskole, starter som udgangspunkt i gruppen med de yngste børn. De forskellige afdelinger arbejder dog lidt forskelligt med variationer af denne model.

Dagtilbud Sydøst har et udvidet samarbejde med distriktsskolerne, bl.a. i form af distrikts-, brobygnings- og overleveringsmøder. Udgangspunktet er en fælles forståelse for den pædagogiske opgave, og ikke mindst ift. at skabe vidensdeling på tværs mellem dagtilbud og skole.

Når barnet forlader dagtilbud Sydøst og skal starte i førskole/SFO udarbejdes der igen et overleveringsskema. Derudover er der en fælles aftale om systematiske samtaler mellem dagtilbud og skole, i form af samarbejdsmøder omkring barnet. Dette gælder alle børn. Nogle børn kan have behov for yderligere tværfaglige samtaler mellem dagtilbud, PPR, skole og forældre for at understøtte barnets videre udvikling i indskolingen.

Der arbejdes med gensidige praktikforløb mellem personale i førskolegrupperne i dagtilbuddene og med børnehaveklasse personale. Dette skal sikre kendskab til hinandens praksisformer og læringsmiljøer. Førskolebørnene tilbydes ligeledes besøgsdage i skole, sammen med kendt børnehavepersonale, hvor relationer, tryghed og den gode oplevelse omkring førskole er i fokus. Dagtilbuddene og skole har ligeledes udarbejdet en fælles kanon af bøger, sange, aktiviteter mv med fokus på genkendelighed og tryghed.

Der arbejdes systematisk med inddragelse af forældre ved fælles arrangementer og pjece ift. fælles forventninger om sammenhænge og samarbejde. Forældre til kommende skolebarn inviteres til informationsmøder på skolen vedr. skoleparathed. Alt sammen for at sikre sammenhæng, gode trygge overgange for barnet.

Børn i udsatte positioner

I dagtilbud Sydøst behandler vi alle børn ens ved at behandle dem forskelligt. At etablere et pædagogisk læringsmiljø for børn i udsatte positioner handler ikke om at trække et enkelt barn ud af det almene børnefællesskab for at lave en særligt tilrettelagt aktivitet med barnet. Det handler som udgangspunkt om, at børn i udsatte positioner skal udfordres og opleve mestring i forbindelse med blandt andet børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter. Alle børn i dagtilbud har krav på at blive stimuleret og blive mødt med positive forventninger. Det er afgørende, at det pædagogiske personale, på linje med forventningerne til de øvrige børn i dagtilbuddet, har positive forventninger til et barn i en udsat position Alle børn har krav på at være betydningsfulde i børnefællesskabet. Vi arbejder ud fra et anerkendende og ressourceorienteret princip, (ICDP) med børn i udsatte positioner. Kvaliteten af relationen og interaktionen mellem barnet og personalet er meget betydningsfuld for børn i udsatte positioner Børn er forskellige, og der skal være plads til børn, der har særlige behov og brug for ekstra støtte. Nogle børn har i det daglige brug for en ekstra hånd i de daglige skift fra en aktivitet til en anden, andre børn har brug for, at de voksne hjælper dem med at strukturere deres hverdag, og andre børn har brug for, at de voksne har særlig fokus på deres følelsesmæssige, sproglige eller motoriske udfordringer. Alle børn skal kunne rummes og indgå i institutionens hverdag med respekt for de udfordringer de måtte have. Det er vigtigt, at vi får skabt en kultur, hvor både børn og voksne kan rumme og hjælpe de børn, der har brug for ekstra omsorg og støtte. Det er ligeledes væsentligt, at alle børnene lærer, at vi alle er forskellige, og at vi alle har forskellige styrker og svagheder.

For at skabe det bedst mulige læringsmiljø for børn i udsatte positioner arbejdes der altid i mindre grupper så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse styrkes. Der arbejdes altid efter NUZO (barnets nærmeste udviklingszone). Vi laver handleplan, og barnets dag er præget rutiner, struktur fx med piktogrammer, pauser og belønning. Hverdagen skal være genkendelig for barnet. Vi arbejder med begrebet "Pædagogiske bagdør", det betyder at barnet kan være med på egne præmisser. Læringsmiljøet skal indrettes så barnet trives bedst muligt både inde og i uderummet. Forældresamarbejdet prioriteres højt, og vi er i tæt dialog med forældrene. Vi har mulighed for at inddrage PPR (pædagogisk, Psykologisk rådgivning), hvor vi og forældrene kan blive guidet, få viden og vejledning, hvis vi har brug for dette.

Forældresamarbejdet

I Dagtilbud SØ samarbejdes der med forældrene, med udgangspunkt i fælles procedurer og principper for velkomst af børn og forældre, samt med fælles procedurer for samtalestrukturer.

Fælles procedurer for overgange og sammenhænge

Ved opstart i dagtilbuddet har pædagogen ansvar for at gennemgå overleveringsskema på første teammøde, så alle personaler i basisgruppen får et godt kendskab til barnet. Pædagogen har ved barnets opstart, ansvar for at gå i dialog med forældre omkring overleveringsskema og evt. tidligere fælles punkter omkring barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Pædagogen har desuden ansvar for, at sikre systematisk overlevering i forbindelse med intern overflytning fra vuggestue til børnehaveafdeling, ved at anvende et standardiseret overleveringsskema. Derudover er der overleveringsmøder mellem vuggestuepædagog og børnehavepædagog. Forældrene deltager altid i disse møder.

Forældremøder med fokus på inddragelse og fælles opgave i forhold til barnet, samt fælles forældremøder med fokus på strukturen i dagligdagen. Herunder drøftelser der opkvalificerer lederens mulighed for at lede og fordele, sådan at det kommer alle børn til glæde.

Vi har bl.a. etableret børnebiblioteker og sprogkufferter, som forældre og børn kan låne med hjem. Vi har udstilling af det sprog-materiale, som der pt arbejdes med, til inspiration. Fortløbende tydelighed omkring hvilke sprogmaterialer der anvendes, sådan at sproglegen kan fortsættes hjemme.

Der er i forældrebestyrelsen udarbejdet en samarbejdsaftale med et yderligere fokus på en tidlig indsats. Samarbejdsaftalen kan ses som bilag i slutningen af dette dokument.

Pædagogisk læringsmiljø

Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og læring, og indeholder mange af de andre aspekter beskrevet i læreplanen. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud skal være til stede hele dagen, fra modtagelsen om morgenen til de sene eftermiddagstimer.

Det pædagogiske læringsmiljø skal blandt andet give barnet mulighed for at eksperimentere og bruge fantasien, lege forskellige og udviklende lege, og bruge både emotionelle, sociale og kognitive kompetencer. De daglige pædagogiske rutiner udgør også et potent læringsmiljø, faktisk er der mulighed for læring i alle dagens gøremål. I arbejdet med børn i dagtilbud er der fokus på at skabe pædagogiske læringsmiljøer, der ud fra et helhedssyn understøtter trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn.

I Dagtilbud Sydøst anser vi læring som en dynamisk proces, hvor barnet lærer i samspil med den omverden og de mennesker, de er blandt. Vi er derfor særligt opmærksomme på, at vi som fagpersoner spiller en væsentlig rolle, og at det er vigtigt, at vi er både fysisk og psykisk nærværende, med fokus på både det enkelte barn og på hele børnegruppen.

Da vi arbejder med dynamiske læringsmiljøer, tilpasser vi altid hverdagen efter den aktuelle børnegruppe og deres behov. Vores læringsmiljøer bærer derfor præg af foranderlighed og fleksibilitet, i overensstemmelse med vores børnesyn og børneperspektiv. Ved at vægtlægge de pædagogiske rutiner, har vi fokus på læringsmiljøet hele dagen.

Det siger medarbejderne

Medarbejdere i Dagtilbud Sydøst beskriver i nedenstående udsagn, hvordan der hele dagen arbejdes med pædagogiske læringsmiljøer:

  • "Vi har en bevidsthed omkring de voksnes rolle i børnenes egne lege".
  • "Strukturerede aktiviteter – bevidsthed omkring målet".
  • "At rutine situationer ikke bliver noget der bare skal overstås, men at der gives tid til læringen også i disse situationer".
  • "Bevidsthed om, at stressede situationer også lærer børnene noget".

Hvordan tilrettelægger vi læringsprocesser og vækker børns nysgerrighed, som understøtter leg, både de børne- og vokseninitierede, samt rutinerne i hverdagen:

  • "Tænke på (lærings) mål, som det første og tænke på aktiviteten som metoden for at nå målet, altså reflekteret planlægning af aktiviteter".
  • "Voksne, som selv kan undre sig".
  • "Engagerede og nysgerrige voksne".
  • "Engagerede voksne, som er ægte interesserede i børnenes perspektiv og formår at inddrage det"

Børnefællesskaber

Børnefællesskaber er en vigtig del af det at gå i daginstitution og en vigtig del af livet i det hele taget. Det er et grundlæggende almenmenneskeligt behov at føle sig som en del af et fællesskab og samtidig kræver det sociale kompetencer at kunne netop det. Vi vægter at børnene får mulighed for at indgå i fællesskaber med andre børn på tværs af alder, kultur, interesser, ressourcer o.l., ligesom vi vægter at alle børn oplever sig som en del af fællesskab, samt inkluderer og giver plads til andre børn. Her har forældrene et vigtigt medansvar, som betyder, at forældrene indgår i at skabe et velfungerende børnefællesskab præget af anerkendelse af alle familier uanset disses forudsætninger.

I daginstitutionernes dagligdag indgår børnene i forskellige typer af fællesskaber, både dem de selv vælger ud fra hvem de gerne vil lege med, men også dem som vi vælger for dem, f.eks. det fællesskab som skabes ud fra den stue eller den gruppe børnene tilhører. Alle typer børnefællesskaber, kræver at personalet hjælper og guider børnene, både med henblik på roller, turtagning, bytte/dele osv., men også ift. konflikter. Vi anser ikke konflikter, som noget vi skal undgå, derimod som potentiale for læring og udvikling, både i børnenes forståelse af andre og deres selvregulering, hvis de tilbydes den rette hjælp og støtte til at løse konflikterne. Nogle gange må vi være på forkant, så konflikterne ikke udvikler sig, andre gange er vi afventende og observerende, både så børnene får lov til at øve sig, men også så vi får øje på børnenes initiativer og intentioner bag deres adfærd. Det kan til tider være et vigtigt pædagogisk værktøj at trække sig lidt tilbage og observere på børnegruppen og se, samt tolke på hvordan vi kan forstå de initiativer, der kan ligge bag, når børnene f.eks. kommer til at drille hinanden eller tage kontakt på uhensigtsmæssig vis.

Et andet vigtigt redskab ift. børnefællesskaber er hvordan vi kan arbejde med de voksenorganiserede aktiviteter, så de børn der er udenfor eller på kanten af børnefællesskaberne kan blive mere synlige for de andre børn og så de får succes, synligt både for dem selv og de andre børn. På samme måde kan de daglige pædagogiske rutiner være en hjælp til at skubbe et fællesskab i en ønsket retning, f.eks. kan vi sammensætte et par piger, der kan hjælpe med at dække bord og på den måde få øje på hinanden, eller vi placerer børnene strategisk ved frokostbordet osv.

De fællesskaber vi sammen med børnene får skabt i daginstitutionen, har stor betydning for både trivsel og udvikling. Det betyder utrolig meget for børnene at opleve at have en god ven og føle sig godt tilpas i sin gruppe og derfor vægter vi det sociale aspekt højt i det daglige arbejde.

Læring

Læring skal forstås bredt. Læring sker bl.a. gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af f.eks. naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø skal fremme børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

I Dagtilbud Sydøst anser vi læring som en dynamisk proces, hvor barnet lærer i samspil med den omverden og de mennesker, de er blandt. Vi er derfor særligt opmærksomme på, at vi som fagpersoner spiller en væsentlig rolle, og at det er vigtigt, at vi er både fysisk og psykisk nærværende, med fokus på både det enkelte barn og på hele børnegruppen.

Da vi arbejder med dynamiske læringsmiljøer, tilpasser vi altid hverdagen efter den aktuelle børnegruppe og deres behov. Vores læringsmiljøer bærer derfor præg af foranderlighed og fleksibilitet, i overensstemmelse med vores børnesyn og børneperspektiv.

I Dagtilbud Sydøst skaber vi et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer eksperimenterende kompetencer samt lysten til at lære, være nysgerrig og opleve mere. Vi veksler mellem børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer. Vi bruger bl.a. afdelingernes omkringliggende natur, nærmiljø og kulturelle tilbud såsom teater, museum og bibliotek, for at give børnene alsidige oplevelser og erfaringer. Vi følger børnenes spor og er nysgerrige på, hvad de er optaget af lige nu, bygger videre på det, eksperimenterer og opnår ny viden sammen.

Det pædagogiske læringsmiljø danner rammen for børns trivsel og læring, og indeholder desuden også mange af de andre aspekter beskrevet i læreplanen.

Leg

"Børn leger ikke for at udvikle sig og lære, men de udvikler sig og lærer, når de leger." - Ditte WintherLindqvist

Dette kendte citat viser os, at børn lærer imens de leger, men at barnets formål med legen er ikke kun læring, men derimod er en universal, meningsfuld, og livsnødvendig aktivitet i sig selv. Børns trivsel, læring og udvikling skal således fremmes, gennem trygge pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Legen har derfor ubetinget værdi i sig selv, og er grundlæggende for børnenes sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer bl.a. fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed og sociale kompetencer.

Legen er således understøttende for alle barnets læreprocesser, og i legen skal børnene have mulighed for at eksperimentere med bl.a. deres indre og ydre liv. De eksperimenterer også med deres omgivelser og omverden, og udforsker verden med materialer, sociale relationer, normer og regler.

Børn leger bedst, når de har veludviklede legekompetencer. En stor del af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet er at understøtte, udvikle, facilitere og inspirere børnenes leg og legefærdigheder. Dette gøres ved at udvikle spændende legemiljøer, og sørge for, at der er legetøj og inspirerende materialer til rådighed.

Vi rammesætter også leg for mindre grupper børn, og faciliterer legegrupper, hvor en fast gruppe børn leger sammen, sammen med en voksen, på faste aftalte tidspunkter. Disse grupper imødekommer mange børns behov for at lege uforstyrret, blive rammesat og med fokus på, at træne forskellige legefærdigheder, som f.eks. at vente på tur, bidrage i legen, komme med fantasifulde ideer, gribe andre børns initiativer osv.

Børn oplever forskellige stemninger i leg, og det er derfor en pædagogisk opgave, at sørge for, at vi kan inspirere til forskellige legestemninger:

Euforisk og højspændt

Vild motorisk leg, dans, larmende aktiviteter osv. Vi løber f.eks. rundt og er vilde på legepladsen. Vi råber og synger. Vi har områder indenfor i husene, hvor man gerne må være vild og tumle kropsligt.

Rolig stemning

Vi leger f.eks. rollelege, hvor vi oplever fælles fordybelse og koncentration. Dette oplever børnene også f.eks. når vi leger konstruktionslege, eller arbejder æstetisk med et givent materiale f.eks. sandplay/ler.

I dagtilbuddet arbejder vi med en vekselvirkning mellem spontant opstået leg og rammesat leg. Den spontane leg opstår hele tiden blandt børnene, da de er i legestemning det meste af tiden. Denne leg er fri og hæmmet, og udvikler sig i forskellige retninger. Det er en vigtig pædagogisk kompetence, at vide, hvornår man den voksne deltager i legen, og hvornår man skal trække sig, og lade børnene lege selv. Dette arbejder vi med i dagtilbuddet, ved at vi hele tiden observerer børnene i legen, og skifter mellem, at inspirere legen og dirigere den lidt i en mere hensigtsmæssig retning. Dog lader vi børnene få lov til at udvikle legen i den retning de selv ønsker, og er rollemodeller for børnene, så de lærer gode legekompetencer.

Dannelse og børneperspektiv

Børn skal føle sig set og forstået, og opleve at have en demokratisk stemme. Børn skal være aktive medskabere af deres egen læring og udvikling, inden for rammer, som de voksne har ansvaret for. Der skal lyttes til børnenes oplevelse af, hvordan det er at være i dagtilbud. De voksne skal altid stille sig selv følgende spørgsmål: Hvad mon børnene ville foretrække i denne sammenhæng? Demokrati er noget man lærer, samt noget man opdrages til. Børn skal derfor vide, hvornår de har indflydelse og hvortil indflydelsen går.

Det siger medarbejderne

Når vi spørger det pædagogiske personale i Dagtilbud Sydøst om, hvordan de arbejder med at inddrage alle børns spor, oplevelser og interesser i hverdagen, svarer de:

  • "Vi lægger mærke til hvad der interesserer barnet og inddrager dette i aktiviteterne".
  • "Vi inddrager barnets interesser i den fysiske indretning f.eks. i form af billeder/udsmykning/legetøj på stuen. Dette medvirker til at børnene føler sig som en vigtig del af gruppen".
  • "Vi tager initiativ i forhold til de lege som børnene er optagede af – dette kan f.eks. være leg med vand, slåsleg, fægteleg etc. Der kan sætte nogle rammer op, så børnene kan lege dette i stedet for at stoppe den "forbudte" leg".

Hvordan arbejder vi regelmæssigt og systematisk med børnenes feedback:

  • "Vi observerer børnene i dagligdagen f.eks. efter pædagogiske aktiviteter og i arbejdet med læreplanstemaet. Smiler barnet på billederne? Ser barnet optaget ud? Griner barnet på videoen?"
  • "Dialoger på møder omkring børnenes tegn og oplevelser".
  • "Dialog (evt. Billeder på iPad) som en afslutning på dagen hvor børnene spørges om, hvem de har leget med i dag, hvad der var sjovt, hvad de kunne tænke sig i morgen".

Hvordan arbejder vi med dannelse, så sådan barnet aktivt forankrer værdier og viden i egen personlighed og på den måde udvikler sig til et kritisk hensynsfuldt og demokratisk menneske:

  • "Verbal guidning".
  • "Vi voksne skal være gode rollemodeller".
  • "Behovsudsættelse (vente på tur, vente på at det er mit navn vi skal synge om vente på at gyngen bliver ledig)".
  • "Selvregulering (f.eks. således at man kan blive i legen, lave puslespillet)".
  • "Inden motorisk aktivitet: samling med børnene hvor de spørges om, hvad de kunne tænke sig at lave i den kommende aktivitet. Hvad var sjovt sidste gang?"
  • "Selvregulering (f.eks. således at man kan blive i legen, lave puslespillet færdig m.m.)".
  • "Positive anvisninger og alternativer".
  • "At barnet oplever at det har et valg i forskellige situationer, både i planlagte pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer. Eksempler: Hvilken sang skal vi synge? Hvad vil du gerne have på din tallerken? Vil du gerne lege færdig først inden du skal puttes?".

I Dagtilbud SØ oplever vi blandt andet, gennem de pædagogiske rutiner, at vi sikrer børnenes medbestemmelse. Når børnene véd, hvad der skal ske og kan forudsige de handlinger, som rutinerne påkalder, kan de bidrage. Her anser vi, i fuld overensstemmelse med vores børnesyn, at børnenes bidrag er vigtige og væsentlige elementer i vores pædagogiske arbejde og fællesskab.

Ligeledes arbejder vi med børnenes mestring og ret til medbestemmelse, ved at understøtte børnenes sproglige og følelsesmæssige udvikling, så deres evne til at handle og tænke selvstændigt, erfares og udvides.

De 6 pædagogiske læreplanstemaer samt hvordan de kommer til udtryk hos os

I Dagtilbud SØ arbejder vi efter en struktureret model, hvor vi inddeler året i 3 perioder, kaldet læreplansrul. Hvert rul varer i 4 måneder, og i denne periode, er det pædagogiske arbejde særligt fokuseret på 3 læreplanstemaer - der er de aktivitetsbaserede, som er:

  • Kultur, æstetik og fællesskab
  • Natur, udeliv og science
  • Krop, sanser og bevægelse

Vi arbejder med en systematisk planlægningsmodel, der inddrager 3 dannelsesbaserede læreplanstemaer under hvert læreplansrul:

  • Kommunikation og sprog
  • Social udvikling
  • Alsidig personlig udvikling

1. Alsidig personlig udvikling

"Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse."

Dette kommer til udtryk hos os ved, at vi respekterer børnenes behov for selvbestemmelse ved at, vi forsøger at tilpasse børnenes mulighed for tilvalg eller fravalg, så det passer med deres udviklingsniveau. Et eksempel er, at vi cafe til formiddag/eftermiddagsmaden, så de selv kan mærke om de har lyst til mad.

Vi respekterer barnets valg, og lader barnet selv bestemme, hvad de skal lege, hvor og med hvem. Dog er vi opmærksomme på, hvis nogle børn systematisk bliver fravalgt og der griber vi selvfølgelig ind. Vi har døre foran hvert barnetoilet, hvor det har været et ønske.

Pædagogiske læringsmål for læreplanstemaet

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan respekterer vi børnenes behov for at blive anerkendt for egne kompetencer

  • Vi møder barnet med passende udfordringer.
  • Vi arbejder med daglige rutiner, og lader børnene gøre alt det de kan, samt giver plads, tid og hjælp til at øve sig på det, de kan lige om lidt.

Hvordan respekterer vi børnenes behov for at opleve sig selv om en værdifuld medspiller i et skabende fællesskab

  • Vi har fokus på det enkelte barns behov og ressourcer, og understøtter dette ind i børnefællesskabet.
  • Vi arbejder bevidst med at skabe gruppetilhørsforhold til barnets gruppe/hus/afdeling og tilpasser gruppernes størrelse ud fra den aktuelle børnegruppe.
  • Vi tilpasser den faktiske normering ud fra den aktuelle børnegruppe, og tilpasser dette løbende.
  • Vi møder hver dag barnet med nærhed, ved at have øjenkontakt, være tilgængelig i børnehøjde og være opmærksom på barnets udtryk. Ligeledes bruger vi os selv, vores stemmeføring, varme knus og kærlige anvisninger, til at yde både fysisk og psykisk omsorg, så barnet mærker nærhed og tryghed.
  • Når et barn er på afveje, bliver det, med empati, anvist et alternativ, sådan at intet barn på noget tidspunkt, forlader en dialog med bøjet nakke.

2. Social udvikling

"Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m."

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan kommer det til udtryk hos os

Leg og børnefællesskaber er noget, man ikke kan gøre alene. Det er noget vi gør sammen. Som før beskrevet, så er det at føle sig som en værdifuld del af et fællesskab nødvendig, for at barnet skal være i god trivsel. Derfor skal børn i dagtilbud skal føle sig, som en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn.

Børns leg er grundlæggende for deres sociale og personlige læring og udvikling, og legen har en værdi i sig selv. Leg betyder både børns spontane leg på deres helt egne præmisser, og den leg, der igangsættes, rammesættes og eventuelt understøttes af de voksne omkring børnene. Leg, læring, udvikling og dannelse sker i høj grad børnefællesskaber, og det er de voksne, der har ansvaret herfor.

Dagtilbuddets hverdag skal skabe rum til at børn kan indgå i både kendte og nye relationer, på tværs af alder, køn og kultur. Det er de voksnes opgave at skabe balancen mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

Hvordan er vores pædagogiske praksis, der understøtter udviklingen af både børnefællesskaber og det sociale rum, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig

I Dagtilbud Sydøst anser vi legen som grundlæggende for understøttelsen af børnenes sociale og personlige udvikling. Det er i legen, at børnene afprøver sig selv, skaber nære relationer til andre børn og venskaber opstår. Legen har derfor en helt særlig værdi, og det kan være svært at blive en del af børnefællesskabet, hvis man ikke kan indgå i legen.

Vores praksis tager derfor udgangspunkt i en balance mellem den børneinitierede og den og den voksenorganiserede leg. Vi balancerer mellem de to gennem vores børnesyn og børneperspektiv, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, og dét, at vi positionerer os efter barnet eller børnegruppens behov.

Det siger medarbejderne

Når vi spørger det pædagogiske personale, om hvordan vi arbejder med at udvikle inspirerende legemiljøer for alle børn, så er svaret:

  • "Funktionsopdelte rum (legestationer) giver børnene flere valg og muligheder for leg og for at udforske de forskellige rum".
  • "Deler vuggestuebørnene op i mindre grupper, (for at det skal være) nemmere for det pædagogiske personale at indgå i legen og mærke nærvær".
  • "Skabe rum i udemiljøet, hvor børnenes leg og fantasi kan komme til udtryk. F.eks. piletræer til huler, eventyr krog, ved at male på sten, udekøkken".
  • "Flytbare vægge der kan skabe små rum i de store rum".
  • Ligeledes er vi opmærksomme på, at den fysiske indretning, både ude og inde, er en facilitator for børnenes leg, fællesskab og fordybelse. Vi arbejder derfor intenderet med det fysiske rum, så der skabes plads til både spontan og organiseret leg.

Hvad gør vi for at højne den processuelle kvalitet, i arbejdet med børnenes forskellige roller og positioner i legen?

  • Vi er opmærksomme på børnenes lege og roller.
  • Indgår i de lege hvor børnene har svært ved at lege, for at vække interessen for at lege.
  • Giver børnene flere deltagelsesmuligheder i legen.
  • Guider børnene.
  • Støtter op og guider.
  • Planlægger tema-arbejde med udgangspunkt i børnenes interesser.
  • Vi tænker rutinerne som en tryg og genkendelig situation i hverdagen, som rummer overskud til at arbejde med barnets nærmeste udviklingszone.

3. Kommunikation

"Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber."

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan kommer det til udtryk hos os

  • Arbejdet med sprog og kommunikation foregår, som al anden læring over hele dagen og imens anden læring også finder sted.
  • De daglige samtaler og hverdagsrutiner er et centralt udgangspunkt for at, understøtte børnenes sproglige udvikling. Igennem vores pædagogiske rutiner skaber vi genkendelighed for børnene og vi får derved mulighed for at sætte ord på handlinger, tanker, intentioner, ønsker, genstande, leg, følelser m.m.
  • Vi kommunikerer både med kropssprog, mimik og verbale ord, som vi justerer, i forhold til barnets udvikling. For de mindste børn er vi observerende i forhold til deres signaler, som vi fortolker og udvider igennem en afstemt sproglig kommunikation.
  • For de helt små arbejder vi med fokusord.
  • Vi giver børnene mulighed for og tid til at benævne og sætte ord på det de oplever, tænker og føler. Mulighed for at, ytre deres mening og opleve en respons herpå – både i det nære samspil med en voksen og i større grupper.
  • Vi giver tid, opmærksomhed og nærvær i samspillet for at åbne op for dialogen med fokus på processen frem for et givet mål.
  • Hos os har børnene mulighed for selv at udforske verden og være en del af et sprogligt fællesskab.
  • Vi arbejder ligeledes med sproglige aktiviteter i form af sang og musik, rim og remser, klapning af navne, dialogisk læsning mm., hvor lydlig opmærksomhed, fokus på ordlyde og udtale kommer i fokus. Her relaterer vi til det kendte med udgangspunkt i barnets nuværende udviklingstrin.

Hvad gør vi for at sikre at ingen børn bliver overset ift. deres sprogudvikling

I arbejdet med det enkelte barns sproglige udvikling benytter vi Sprogvurdering 3-6 år til at øge opmærksomheden på eventuelle udfordringer, således, at vi i samarbejde med forældrene, kan arbejde mere fokuseret på sprogtilegnelsen. Vi bruger desuden TRAS som et sprogligt redskab, hvor dette giver god mening. Vi har en særlig opmærksomhed i forhold til tosprogede børn, som modtager en særligt tilrettelagt indsat. Dette er organiseret i hele kommunen.

4. Krop, sanser og bevægelse

"Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen".

Det pædagogiske læringsmiljø skal invitere barnet til at få kropslige erfaringer i et miljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor det pædagogiske personale understøtter det enkelte barn og skaber fleksible, inkluderende læringsmiljøer.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Krop

Kropsidentiteten udvikles gennem kropslige erfaringer i sociale samspil, og barnet skal derfor i det pædagogiske læringsmiljø have mulighed for at erfare verden både med og gennem kroppen. Kroppen har en fysisk dimension – et biologisk system, der består af mange dele med forskellige funktioner, samspil og reaktioner. Herudover har kroppen en eksistentiel dimension.

Sanser

Ved hjælp af sanserne opfatter og begriber barnet verden. Det pædagogiske læringsmiljø skal derfor stimulere de tre motoriske grundsanser:

  • Taktilsansen
  • Den vestibulære sans/labyrintsansen
  • Muskel-led-sansen

Stimuleringen skal ske sammen med de øvrige fire sanser:

  • Lugtesansen
  • Synssansen
  • Smagssansen
  • Høresansen

Denne stimulering har afgørende betydning for barnets motoriske udvikling og automatiseringen af bevægelser. Et sanseligt læringsmiljø skal tilgodese en æstetisk dimension, hvor barnets legende undersøgelser og kreative eksperimenter med bevægelse er i centrum. Der skal både være plads til barnets kropslige "væren" og "gøren".

Bevægelse

Bevægelse handler om aktivt at udforske verden og kroppens muligheder alene, i børnefællesskaber, sammen med pædagogisk personale og i samspil med de fysiske omgivelser ude og inde. I bevægelsesfællesskaber udvikler barnet kropslige og sanselige indtryk og udtryk og styrker sin evne til at aflæse og forstå andres kropssprog.

Specifikke læringsmål

  • At børnene får kendskab til de 3 motoriske grundsanser og de 4 øvrige sanser og bevidstgøres ift. hvordan de bruges.
  • At børnene får kendskab til kroppens funktioner.
  • At børnene udfordres på både høj og lav arousal – f.eks. pulsen op og ned.

Det pædagogiske læringsmiljø skal derfor understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops-og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med, og taknemmelige for deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan kommer det til udtryk hos os

  • Arbejdet med krop, sanser og bevægelse foregår hver dag og er en integreret del af vores rutiner, aktiviteter og børnenes leg.
  • I dagligdagens rutiner ligger der mange sanselige erfaringer og motoriske udfordringer, som vi igennem vores tilgang understøtter ved at lade børnene prøve selv. F.eks. når børnene selv kravler op på puslebordet, selv vasker deres hænder, selv får lov til at spise deres mad, selv bærer deres tallerken eller madpakke, selv tager tøj på, selv hugger brænde eller når de hjælper til med opvasken og vasketøjet.
  • I legen understøtter vi børnene i, at udforske og eksperimentere ved brug af kroppen. Vores legepladser er indrettet med et varieret underlag: græs, fliser og sand. Børnene sanser herved forskellige underlag, og i sommerperioden oplever de med deres bare tæer, hvordan et underlag kan opleves hårdt eller blødt, varmt eller koldt.
  • Børnene har også mulighed for at benytte vores køretøjer og gynger, hvor det enkelte barns koordination og vestibulærsans udvikles.
  • Vi understøtter bevægelsesglæden, når børn og voksne i fællesskab drager til hallen for at kravle, hoppe, rulle, løbe og holde balancen. Vi benytter naturen og det kuperede terræn omkring vores huse til at give børnene en fornemmelse af, hvor meget eller lidt kroppens muskler og led skal bruges når fx et "bjerg" skal bestiges.

5. Natur, udeliv og science

"Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur."

Natur

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilgodese, at alle børn, uanset opvækst og baggrund, får mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen, både i byen og på landet. I barnets oplevelser og lege i naturen er det engagement, umiddelbar glæde, sansning og her-og-nu-perspektivet, der fylder. I naturen har barnet mulighed for at gøre sig erfaringer med og udvikle forståelse for sammenhænge i naturen. Læringsmiljøet skal også give barnet mulighed for at overveje sit eget samspil med naturen og naturens ressourcer.

Udeliv

Uderummet giver plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet gennem stimulerende leg. Rummet kan være:

  • Det åbne og sociale rum til fx boldspil og drageflyvning.
  • Det trygge og afgrænsede rum med fx gynger og rutsjebane.
  • Det vilde og rummelige rum med plads til fordybelse og fascination.

Science

Det pædagogiske læringsmiljø skal give barnet mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge, og støtte barnet i at kategorisere og systematisere omverdenen. Der tages udgangspunkt i et læringssyn, der aktivt inddrager barnets eksisterende viden og erfaringer, undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordrer barnets aktuelle forståelse. Science-tilgangen vægter undersøgelser, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener, med fokus på en begyndende forståelse for lovmæssigheder i naturen, den medfødte talfornemmelse, fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed. Desuden kan barnet stifte bekendtskab med forskellige teknologiske redskaber.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan kommer dette til udtryk hos os

  • Vi flytter alle de aktiviteter, der traditionelt set, udøves indendørs, til udenfor.
  • Vi indretter uderummet med uderum, hvor nogle har ekstra læ, som er overdækkede eller afskærmede på anden vis.
  • Vi tilstræber, at der er krat eller lignende på legepladsen. Hvis ikke dette er muligt, benytter vi os af nærmiljøet.
  • Vi understøtter aktivt børene med at observerer, udforske og undersøge den natur, der er i vores uderum og omverden udenfor husenes hegne.
  • Ved f.eks. at finde insekter og studere dem på nært hold ved brug af lup. Her tæller vi ben, ser om insekterne har vinger eller måske et skjold og taler med børnene om dyrenes findesteder.
  • Vi er respektfulde om andre livsformer, og bruger ikke nedgørende tale om dem, såsom klamme eller ulækre.
  • Vi laver insekthoteller, hvor børene er med til at finde det materiale som insekterne helst vil bo i. Vi færdes ved fjorden og i skoven, hvor vi f.eks. finder muslinger, døde dyr eller ekskrementer og undrer os over "hvilket dyr, der mon har lagt den lort?".
  • Hos os er tilgængelighed et vigtigt princip. Vi arbejder med at understøtte børnenes naturlige nysgerrighed og lader dem eksperimentere og gøre sig erfaringer i naturen. Som når vi i fællesskab følger årets gang med fokus på "fra jord til bord".
  • På Toftegaard har vi et dyrehold som hver dag skal fodres og passes.

6. Kultur, æstetik og fællesskab

"Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden".

Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. Det pædagogiske personale må aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående erfaringer med kultur. Læringsmiljøet skal understøtte børn i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred vifte af kunstarter og udtryk.

Læringsmiljøet skal sikre, at alle børn får erfaringer, der kan forankre værdier, og som kan fungere som rettesnor for at orientere sig og handle på en hensynsfuld, demokratisk og respektfuld måde. Dette understøtter forpligtende fællesskaber, og sikrer sammenhæng til skole, lokalsamfund og en globaliseret verden. Kulturelt indtryk og udtryk.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte skabende virksomhed og æstetik, der er både indtryk og udtryk. Indtryksdimensionen består af børnenes egne æstetiske oplevelser i direkte møder med forskellige kunstarter såsom scenekunst, film, maleri, musik, sang og litteratur. Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Samtidig har oplevelserne en kropslig dimension, hvor indtryk sætter før-sproglige aftryk som kropslige fornemmelser og oplevelser. Det kan f.eks. være, at børn mærker spændingen i kroppen, når de lytter til en fængslende fortælling, eller børnene kan føle glæde eller nedtrykthed over farverne i et maleri.

Udtryksdimensionen indeholder børnenes egen skabende og eksperimenterende praksis. Den er båret af børns lyst, kreativitet, improvisation og aktive deltagelse. Nysgerrighed, sansning, leg og fantasi indgår i den æstetiske læreproces og ansporer til nye perspektiver og anskuelser, der kan forankres som ny viden og ny læring. Derfor må det pædagogiske personale være lydhørt og understøtte børn i, at børnene selv skaber kulturelle udtryk i et læringsmiljø, der inddrager børn i processen, værdsætter fordybelse og konstruktion samt børns egne eksperimenterende udtryk.

Læringsmiljøet er afgørende for børns kognitive, æstetiske, personlige og sociale erfaringsdannelse og omfatter derfor både dagtilbuddets rammer og lokale kulturtilbud og kunstneriske arrangementer. Det fysiske læringsmiljø i eller uden for dagtilbuddet må samtidig give mulighed for, at børn selv kan søge inspiration og oplevelser i forskellig litteratur og billedbøger, musik, fotografi mv.

Kultur og fællesskab

Børn skal have mulighed for at skabe egen mening og indhold i hverdagen. De skal opleve, at deres måder at forvalte tid og rum, leg, venskaber og konflikter på bliver mødt med nysgerrighed og respekt. Samtidigt må læringsmiljøet være et demokratisk fællesskab, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn, og hvor børn oplever sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesser ud fra erfaringsniveau og formåen.

Alle børn skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale uafhængigt af social baggrund, køn, alder mv. Derfor må børn mødes med en differentieret pædagogisk indsats, så alle, også børn i udsatte positioner, har mulighed for at få erfaringer med at udfolde sig og begå sig i samfundet. Et element heri kan være, at børn får mulighed for at bruge IT i et eksperimenterende fællesskab. Børn skal understøttes i at udvikle evner, så de kan blive både skabende og producerende og navigere i samfundet på etisk forsvarlige måder i forhold til sig selv og andre.

Deltagelse i fællesskaber handler om at have forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. Læringsmiljøet skal bidrage til at udvikle børns forståelse af egne værdier og respekt for andres. Forældres kompetencer og vigtige viden om fx religiøse højtider og familiestrukturer eller de lege, bøger og film, børn er optagede af, bør være synlige i dagtilbuddet. Gennem ligeværdig dialog og samspil må alle forældre gives mulighed for at tage del i et gensidigt forpligtende samarbejde og være en del af dagtilbuddets hverdag og fællesskab.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan kommer det til udtryk hos os

  • At børnene oplever glæde ved at være del af en skabende kultur/være medskabere.
  • At børnene får kendskab til både nationale, og internationale kulturelle udtryksformer.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
  • Leg: Etablering af forskellige læringsrum, som tilbyder kulturelle, æstetiske og fantasifulde legemuligheder. Herunder, at personalet er understøttende i legen, ved at udvikle og medvirke til igangsættelse af leg, med fokus på fællesskab og relationer og emner, som inddrager temaet "kultur, æstetik og fællesskab".

Børneinitierede aktiviteter

Børneinitierede aktiviteter forstås som:

  • At materialer mv. er tilgængelige i hverdagen. Fx udklædningstøj, kreative materialer, (maling, sakse, farveblyanter/ eller lign, karton, papirer af forskellige materier – rivepapir, bølgepap, silkepapir, glanspapir mv.

Vokseninitierede aktiviteter

Vokseninitierede aktiviteter forstås som:

  • At personalet igangsætter forskellige emner/tema- lege og aktiviteter, som understøtter læreplanstemaet. Fx lave cirkus, teater, dramaforestillinger, ture, kunst og kultur mv.
  • At forskellige kulturelle kommunale tilbud inddrages i perioden, f.eks. bibliotek, Kulturhistorisk Museum, Gl. Estrup Museum, samarbejde med ældre (plejehjem m.v.), Randers Regnskov, Remida eller lignende.
  • At børnene introduceres for gamle kulturlege: "Bro, bro brille", "Banke, banke bøf", "Alle mine kyllinger" mv.
  • At børnene tilbydes forskellige fortællinger og små rollespil.
  • Ture ud af huset – fx Randers Egnsteater, cirkus, Kulturhistorisk Museum, som formidler viden om "gamle dage".
  • Tilbud om temaer og emner fra andre lande, tidsaldre og kulturer.
  • Inddrage pædagogiske rutiner ved at inddrage forskelligere emner ved f.eks. måltidet: "Hvad spiser man mon i andre lande?". I garderoben: "Hvordan går man klædt?" eller "Hvordan gik man klædt i gamle dage?", børn som deltager i fodring af dyr, "Fri for mobberi"-materialet.

Bilag

Samarbejdsaftalen mellem forældre og dagtilbud Sydøst

Vi arbejder ud fra dagtilbudsloven, hvor Barnets SULT er grundlaget: Sundhed, udvikling, læring og trivsel.

Den styrkede læreplan, som lige er på trapperne, beskriver et udvidet samarbejde imellem dagtilbud og forældre. Dette vil vi gerne imødekomme, sådan at vi sammen skaber de bedste vilkår for hvert enkelt indskrevet barn.

Vi er, som forældre og dagtilbud, to af barnets vigtigste relationer, og vi skal sammen sørge for, at jeres barn får en fantastisk barndom, hvor kompetenceudvikling og trivsel følges ad.

Jeres barn skal i disse år tilegne sig alle de færdigheder, som det har potentiale for, både sociale, sproglige, kognitive samt motoriske.

Vores holdning er, at vi vil give barnet lov for at udvikle kompetencer og selvværd, hver gang muligheden byder sig. Både når barnet mestrer opgaven ved egen kraft, og når det behøver hjælp.

Derfor skal vi sammen, som barnets vigtigste voksne, være opmærksomme på, hvornår barnet viser tegn på, hvad det nu er klar til at mestre selv, for derefter at gribe situationen og støtte barnet i dets udvikling.

Det kan f.eks. være:

  • at spise selv
  • at slippe bleen
  • at tage overtøj på selv
  • at tælle og skrive
  • at administrere sin madkasse selv

En stor del af barnets udvikling sker igennem barnets relationer. Dette kan være i både tætte relationer og i at være en del af en gruppe. Derfor må vi sammen lære barnet om de spilleregler, som kræves for at indgå i disse relationer.

Vi arbejder med Fri for mobberi.

Vi arbejder ligeledes med ICDP.

I dagtilbuddet, hvor den anerkendende tilgang er grundlæggende.

En stor del af denne dannelsesproces foregår i samspillet imellem børnene og personalet, samt når barnet bliver afleveret om morgenen samt afhentet om eftermiddagen.

  • Vi vil derfor bede jer om hjælpe jeres barn til at sige godmorgen/goddag og farvel til en fra personalet.
  • Også samarbejdet imellem forældre og personale er en dannelsesproces. "Har du tænkt det, så sig det", hvis der er noget, du ønsker dig anderledes i barns hverdag.
  • Sæt 10 minutter af til afhentning, sådan at barnet får tid til at rydde op efter sin leg. Vis barnet, at du forventer, at det gør dette ... enten med hjælp eller ved egen indsats alt efter udviklingstrin.

Samtalestruktur imellem dagtilbud og hjem

Alle får tilbud om samtaler:

  • Før opstart i dagtilbuddet. Gerne 2-3 uger inden opstart. Her bliver I præsenteret for, hvad dagtilbuddet kan tilbyde, og hvad vi forventer af jer, herunder samarbejdspolitikken.
  • 3 måneder efter opstart i både vuggestue og børnehave
  • Før skift til børnehaven
  • Før skolestart

Løbende tilbud om samtaler. Vi prioriterer den daglige kommunikation samtidig med, at vi er opmærksomme på, at nogle samtaler ikke kan tages i garderoben. Man kan til enhver tid kontakte den af barnets voksne, man har størst tillid til, og aftale en samtale i nærmeste fremtid.

Denne kommunikation går begge veje, sådan at det pædagogiske personale vil bede om en samtale, hvis der er noget i barnets trivsel eller udvikling, som bekymrer dem. Her vurderer pædagog og forældre sammen, om en længere samtale er hensigtsmæssig, og hvis det er, så aftales et netværksmøde i nærmeste fremtid. Ved små skader, som ikke medfører, at forældrene ringes op, men som det pædagogiske personale skønner, ville være rart for jer at kende til, så vil der poppe en besked op på Tabulex, når I melder barnet hentet. Denne besked vil kort fortælle jer om hændelsen samt om hvem, I kan spørge om hændelsen, hvis I vil høre om det. Det er altid godt at kunne tale med barnet om det. Børnene vil dog kunne få små skrammer, som vi ikke opdager.

Når dit barn er sygt eller kommer til skade

Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Her kan læses om en sygdoms inkubationstid, om barnet må modtages i dagtilbud under sygdomsforløbet, samt om hvornår de igen må komme i dagtilbud i tilfælde af, at de ikke kan modtages under sygdomsforløbet.

Vi forholder os til disse anbefalinger, for at mindske den smittefare jeres børn bliver udsat for i hverdagen. Når der konstateres, at vi har smitsom sygdom i afdelingen, så bliver I informeret. Dette sker via tabulex samt et opslag, som bliver ophængt i afdelingen.

Hvis jeres barn bliver syg op ad dagen, vil I naturligvis blive kontaktet. Dette vil være i tilfælde af, at jeres barns almene tilstand bliver dårlig, hvis de klager over smerter eller kaster op. I vil også blive kontaktet, hvis de slår sig voldsomt eller har slået hovedet. I vil selvfølgelig også blive kontaktet, hvis jeres barn skal tilses af tandlæge eller på skadestuen.

Hvis der er sket noget hjemme, som vi skal være opmærksomme på ift. jeres barn, er det vigtigt, at vi bliver gjort opmærksomme på det.

Fortæl os om det, hvis jeres barn:

  • Har været udsat for fald eller slået sig derhjemme.
  • Har været syg om natten… eller bare sovet dårligt.
  • Af særlige årsager får smertestillende medicin (eks. Panodil) inden aflevering.

Som udgangspunkt er et barn, der kun klarer hverdagen med smertestillende medicin, for sygt til at kunne modtages i dagtilbud. Barnet skal, som udgangspunkt, kunne følge dagen i institutionen. Der kan selvfølgelig være særlige situationer, såsom et ben i gips eller kroniske lidelser.

Normering

Vi tilstræber at holde så høj en normering i hverdagen, som overhovedet muligt, fordi normeringen er en af grundpillerne i et højkvalitets dagtilbud.

Da vores vikarforbrug og vores grundnormering tages af samme budget, så har disse to størrelser indflydelse på hinanden. Jo mere vi vælger at bruge på den faste normering, jo mindre vælger vi så at bruge på vikarer. Derfor forsøger vi at være skarpe på vores vikarforbrug. Både i dagligdagen og i ferieperioderne. Vi sætter selvfølgelig vikar på, når det skønnes nødvendigt, og tilstræber samtidig at undgå at sætte vikar på, når det ikke er nødvendigt.

I dagligdagen er det vigtigt for os at vide, hvor mange børn der kommer, for at kunne vurdere, hvordan en eventuel vikardækning skal være. Det vil også være værdifuldt for os at vide, hvornår børnene forventes at blive afhentet.

I ferieperioder er det også af stor betydning, at vi ved, hvor mange børn der kommer, så vi kan afvikle personalets ferie i passende omfang. Det er så ærgerligt, at have sat for meget personale på feriepasningen, som så skal afvikle deres ferie, når jeres børn har brug for dem… og sådan behøver det heldigvis heller ikke at være. Det eneste, som behøves er, at vi udvider vores samarbejde omkring dette. Når I overholder deadline for feriepasning, kan vi lave en nøje tilpasset dækning, hvor vi ikke rutter med vikarmidlerne. Vi skal nok herfra trække deadline til senest muligt i forhold til ferievarsling for personalet. Hvis ikke du tilmelder indenfor deadline, antages det, at du ikke har brug for feriepasningen.

Vi har stor forståelse for, at fleksibilitet betyder meget for en småbørnsfamilie, og vi ved, at det kan være svært at lave et realistisk skøn. Der kan ske uforudsete ting, som giver jer behov for pasning, og der kan komme bedsteforældre med ferie-tilbud, hvilket jeres børn selvfølgelig skal nyde godt af.

Derfor vil vi bede jer om, at hvis der er en ændring i jeres feriepasningsbehov, at I så giver os besked så hurtigt som muligt. Jo hurtigere vi ved det, jo bedre kan vi justere det fremmødte personale.

Når jeres barn holder fri eller er syg, så er det vigtigt for os at vide. Gerne dagen før, hvis dette lader sig gøre. Hvis ikke, så helst inden vi bestiller vikar, hvilket vi gør ved 7-tiden om morgenen. AULA kan tilgås hele døgnet.

Hvis I skriver på AULA, hvornår jeres barn forventes at gå hjem, så er det til stor hjælp for os i forhold til en eventuel vikardækning eller omlægning af det faste personales tjeneste.

Jo skarpere vi i fællesskab tilpasser det nøjagtige vikarforbrug, jo højere normering kan vi tilbyde børnene i dagligdagen.